Konservative kritiserer lønhop hos byrødderne
Foto: Free/Peter Andersen
Free/Peter Andersen 0045 40106628
En lønstigning fra cirka 66.000 kroner til 89.000 kroner om året i det lokale byråd møder kritik fra Konservative Guldborgsund.
Der er flere penge på vej i de lokale Guldborgsund-politikeres lønningspose. Folketinget, med undtagelse af Dansk Folkeparti, har tidligere stemt for, at vederlaget for landets borgmestre skal stige.
De byrådsmedlemmer, der sidder som udvalgsformand, næstformand og menige medlemmer i et udvalg, får også et vederlag, og denne løn er en procentdel af borgmesterens løn. Og da borgmester John Brædder (G) går fra at modtage cirka 750.000 kroner i løn til nu at få 985.000 kroner, vil de respektive byrådsmedlemmer også få mere ind på kontoen.
Hvor man i andre af landets kommuner har valgt at takke nej til lønforhøjelsen, har man i Guldborgsund Kommune taget imod de ekstra penge. Det møder kritik hos Konservative Guldborgsund og konservativt byrådsmedlem Bent Jørgensen.
- Jeg synes, at det er voldsomt, at vi skal have mere i løn, når vi i kommunen har sparet over 300 millioner kroner, og vi er endda ikke færdige med at udmønte den besparelse. Vi har fyret folk, og vi har sat skatten op. Så synes jeg ikke, at det er passende, at politikerne skal bevilge sig selv så store lønstigninger, lyder det fra Bent Jørgensen.
Han er fint tilfreds med en stigning i borgmesterens løn, men forstår ikke, at andre politikere skal have mere - blandt andet fordi at lokalpolitikere fik forhøjet deres vederlag i 2014 fra cirka 66.000 kroner til 89.000 kroner om året.
Samlet set betyder lønstigningen blandt byrådsmedlemmerne, at kommunen får en merudgift på 700.000 kroner.
Staten kompenserer for stigningen i borgmesterlønnen, men dette er ikke tilfældet for de andre politikere, hvilket dermed skal findes i de lokale budgetter.
Du kan læse mere af kritikken fra Konservative i fredagens udgave af Folketidende.
Klik her for at læse Folketidende på PC
Klik her for at læse via en mobil enhed
Seneste artikler
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse på dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet