I alt skal i denne sæson knap tre millioner tons roer køres fra markerne til fabrikkerne. En del af roerne bliver leveret af sukkerroedyrkerne selv på tungt lastede traktorvogne.
Med et ganske almindeligt kørekort til personbil eller med et traktorkørekort, som de 16-årige kan erhverve, må man køre et vogntog på ikke mindre end 45 tons på landevejene.
Bilister med samme kørekort må som udgangspunkt køre en bil med en vægt på max 3500 kg og trække en trailer efter bilen med samlet 750 kg.
Hvordan kan det være, at man må køre med 45 tons, når man kører traktor med et par store vogne bagefter, mens man ikke må køre med fem tons, når man sætter sig ind i en personbil?
Det forklarer lederen af Sydsjælland og Lolland- Falsters færdselspoliti Erik Mather.
- Det er jo fordi en traktor højst må køre 30 kilometer i timen. Derfor er det politisk bestemt, at man med almindeligt bilkørekort, eller for de unge mellem 16 og 18 år et traktorkørekort, må køre et vogntog med så stor en belastning, fortæller Erik Mather.
Hvis man kører mere end 30 procent for stærkt med en traktor. Det vil sige, 39 kilometer i timen, står man til et klip i kørekortet. Et klip som også kan klippes i traktorkørekortet. Klippet gælder som andre klip i tre år, og kan overflyttes fra de unges traktor kørekort til deres senere erhvervede bilkørekort.
Erhverver man som 16-årig et traktor kørekort, gælder det i øvrigt også som knallertkørekort.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned