Det var nær gået hen ikke at blive til noget, da dronningen skulle på tur rundt på Knuthenlund.
Anne FenshøjAnneFenshøj
OffentliggjortSidst opdateret
Dronning Margrethes besøg på Lolland fortsætter i dag, hvor det hele starter på det økologiske landbrug Knuthenlund.
Dronningen ankom planmæssigt til gården lidt i 10, hvor Godsejer Susanne Hovmand-Simonsen og Mejerist Jesper Hovmand-Simonsen tog imod.
Det var dog lige før, at rundturen på det store gods ikke blev til noget.
For lige som majestæten trådte ind i den ventende John Deere vogn, ført af godsejeren selv, skete det som ikke måtte ske.
Døren i siden, hvor dronningen sad, ville ikke lukke, ifølge Folketidendes folk på stedet.
Annonce
Jesper Hovmand-Simonsen begyndte febrilsk at presse på, men døren ville altså ikke samarbejde.
Der blev fluks tilkaldt assistance i form af Christian Krogh fra Søllested Maskinforretning, der kom løbende hen over plænen.
Sammen begyndte de to mænd at presse på, men døren vil umiddelbart ikke som de ville. Det lykkedes efter dog noget tids asen og masen begge mænd at få hamret døren ind til sidst.
Endelig kunne dronningen og Susanne Hovmand-Simonsen begynde rundturen, om end en smule forsinket.
Der skulle blandt andet kigges på gæs og de sortbrogede svin, som Knuthenlund er så berømt for.
Senere skal dronningen smage lidt på varerne i gårdbutikken inden turen igen går videre.
Seneste artikler
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet