Korps af førstehjælpere skal redde liv i Region Sjælland
Foto: Free/Colourbox, arkivfoto
Free/Colourbox
Region Sjælland satser på markant at øge overlevelsen efter hjertestop.
Region Sjælland satser på markant at øge overlevelsen efter hjertestop, hvor helt almindelige mennesker skal gøre en afgørende forskel.
Ambitionen er at oprette et korps af mindst 1600 frivillige førstehjælpere, der kan kaldes ud til hjertestop overalt i regionen.
Det fortæller DR Sjælland.
Projektet med titlen "Danmark redder liv" er den første af sin slags i Danmark, og der vil blive dannet en helt ny model for førstehjælp tæt på borgerne i Danmark, siger Jens Ravn, formand for Udvalget for det nære sundhedstilbud i Region Sjælland til DR Sjælland.
I dag oplever cirka 66 procent af borgere, der rammes af hjertestop, at blive hjulpet inden akutberedskabet når frem. Målet i Region Sjælland er, at det øges til 85 procent.
Alle borgere med et dokumenteret førstehjælpsbevis kan tilmelde sig som førstehjælper.
Førstehjælperne vil blive kaldt ud til hjertestop i deres lokalområde via Region Sjællands AMK vagtcentral. Det sker rent praktisk via smartphone-app'en First AED, som er en dansk opfindelse til hurtigt at tilkalde førstehjælpere.
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde