Kræftens Bekæmpelse advarer mod snus-trend
Arkiv. Foto: SLOTTEMO LYNGSTAD MARTIN/POLFOTO
SLOTTEMO LYNGSTAD MARTIN/POLFOTO
De unge har fundet et alternativ til cigaretterne. Stærkt bekymrende, lyder det fra Kræftens Bekæmpelse.
Det er blevet moderne at tygge tobak - fremfor at ryge det. Det bekymrer Kræftens Bekæmpelse, fortæller DR Nordjylland.
Især unge i alderen 15-29 år propper snus op under overlæben i stedet for at tænde en cigaret.
- Mine venner brugte det, og så tænkte jeg, at jeg da også lige kunne prøve, siger 17-årige Frederik fra Brønderslev Gymnasium.
Kræftens Bekæmpelse advarer kraftigt mod brug af snus og tyggetobak.
- Snus er kraftigt vanedannende, og indeholder kræftfremkaldende stoffer, forklarer projektchef Niels Them Kjær.
Ifølge Sundhedsstyrelsens årlige rygevaneundersøgelse bruger halvanden procent af alle unge i alderen 15-29 år dagligt snus. For to år siden var tallet kun en halv procent.
- Og alt tyder på, at den stigning fortsætter, vurderer Niels Them Kjær fra Kræftens Bekæmpelse.
På Brønderslev Gymnasium er Frederik dog holdt op igen. Efter at have prøvet at kaste op af snusen, synes han i dag, det er klamt og ødelægger tandkødet.
- Men når man er nybegynder, så snurrer det lidt i benene, og bagefter bliver man afslappet, ligesom hvis man var ude at ryge, siger den 17-årige gymnasieelev.
Snus-fænomenet har bredt sig til Danmark fra Sverige og Norge, hvor snus er lovligt. Det er ulovligt at sælge i resten af EU og altså også Danmark.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde