En ny forening med navnet “Støt ungdommen i Guldborgsund Kommune” blev tirsdag aften stiftet i Nørre Alslev.
Men bag navnet skjuler sig en helt anden historie. Foreningen er nemlig dannet af det gamle kræmmerudvalg fra Nordfalsters Kræmmermarked og Truckershow med det formål at fortsætte kræmmermarkedet og truckershowet på travbanen ved Nykøbing, også kendt som Car-Center Racetrack.
Kræmmermarkedet har otte gange tidligere fundet sted på boldbanen ved Nørre Vedby Hallen i Nørre Vedby, men det sluttede sidste år, fordi der skal anlægges nye boldbaner, som fremover skal bruges til fodbold og ikke som markedsplads.
En beslutning, som var tæt på at få folkene bag markedet til at kaste håndklædet i ringen.
- Når kommunen ikke ville have os der mere, var der ikke rigtig noget at gøre ved det. Vi gik længe og overvejede, om vi bare skulle sige, at det var det, men det ville vi trods alt ikke. I stedet har vi vendt det til noget positivt, og nu håber vi, at arrangementet kan blive endnu større, end det var i Nørre Vedby, forklarer den nyvalgte formand for Støt ungdommen i Guldborgsund Kommune, Kim Klemensen.
Læs mere i dagens udgave af Folketidende.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned