Kræver alt for mange klik
Lolland Kommunes hjemmeside får kritik i undersøgelse.
Det er ikke altid lige nemt at finde rundt på Lolland Kommunes hjemmeside. Det er den helt korte konklusion, efter hjemmesiden er blevet testet på alle leder og kanter i forbindelse med en landsdækkende undersøgelse af det offentliges digitale kommunikation med de ældre.
Et hold fra ældrerådet har testet siden, og resultatet er alt andet end imponerende. Et helt konkret eksempel er ifølge ældrerådsformand May-Brit Horst, at man for at finde en side med ældre- og plejeboliger skal klikke ind på først “borger”, så “bolig” og derefter “bolig til leje”.
- Der så vi gerne, at der var en fane, der hed “Ældre”, hvor alt var samlet. Siden skal i det hele taget være mere tilgængelig og have en bedre søgefunktion, siger May-Brit Horst.
Evalueringen af kommunens hjemmeside har også været vendt i ældre- og sundhedsudvalget, og her er formand Marie-Louise Brehm Nielsen (V) langt fra imponeret.
- Det er simpelthen fuldstændig katastrofalt. Selv raske mennesker, som er ferme til IT, skal klikke utroligt meget igennem for at finde informationer, hvis de overhovedet finder dem, siger hun, som forventer, at der bliver foretaget ændringer af hjemmesiden.
- Vi har sendt det videre til administrationen, at det ikke er godt nok, siger udvalgsformanden.
Om kommunen er villig til at ændre hjemmesiden, kan du læse i onsdagens udgave af Folketidende.
Klik her for at læse Folketidende på PC
Klik her for at læse via en mobil enhed
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde