Error 503 Service Unavailable
Service Unavailable
Guru Meditation:
XID: 991627932
Varnish cache server
Lolland-Falster Brandvæsen rekvirerede færge for at komme ud at slukke ild.
FEJØ Lørdag aften ved 20-tiden observerede en beboer på Askø kraftig røg ved kirken på Fejø og slog alarm. Det førte til en større udrykning fra fastlandet.
- Vi afgår fra Nakskov med indsatslederbil, tre autosprøjter og to tankvogne og bestiller færgen, så vi kan komme til Fejø, fortæller indsatsleder Jens Rasmussen og tilføjer, at brandvagten på Fejø også blev alarmeret.
Undervejs på færgen får Jens Rasmussen en melding fra brandvagten.
- Da vi afgår fra Kragenæs og er midt ude i Smålandsfarvandet, kalder brandvagten mig op og fortæller, at de har lokaliseret det, og at det er en lovlig markafbrænding ved Avernakkevej på den sydlige del af Fejø ud til vandet over mod Askø. Men så tog jeg den beslutning, at vi sejlede over og lod de to tankvogne holde på kajen, mens jeg og sprøjtere kører op til brandstedet og tjekker, at alt er, som det skal være.
Det var det, konstaterede han. Der var lavet brandbælter og var styr på det.
- Det gik der godt tre timer med, inden vi var hjemme og klar igen. Men sådan er det. Det er vores job, fastslår Jens Rasmussen.
Nu kunne beboeren fra Askø jo ikke så godt selv køre ud at se nærmere på branden, inden der blev slået alarm. Men generelt irriterer de "falske" brandalarmer ham.
- Igen er det folk, der beskriver en røgsøjle et eller andet sted fra uden at kunne sige, hvad det går ud på, siger han.
Jens Rasmussen forklarer - som han også gjorde det i en anden artikel forleden - at der netop i disse uger bliver brændt mange marker af helt lovligt og uproblematisk.
- Landmanden på Fejø, der havde brændt marken af, sagde også "Jeg er meget ked af, at I kommer, men jeg kan da ikke forstå det, for Folketidende har jo nævnt det." Men som jeg sagde: "Du skal ikke være ked af det, for du har overholdt den lovgivning, der er".
Er I forpligtet til at rykke ud, når folk slår alarm?
- Ja, vagtcentralen melder, det er en kraftig røgsøjle, der er mørk i det, og at man pludselig ikek kan se kirken mere. Så tør jeg ikke tage en vurdering af, at det måske er en lovlig afbrænding. Hvis noget går galt, har vi jo et forklaringsproblem, så vi er nødt til at rykke en gang for meget, siger han og tilføjer, at det også kunne koste vigtige 15-20 minutter, hvis man havde skullet afvente en medling fra brandvagten på Fejø.
Jens Rasmussen gentager dog en opfordring til folk om, så vidt muligt at undersøge branden nærmere, inden man slår alarm.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned