Kristen friskole konkurs

Falsters Kristne Friskole - Mariaskolen er under konkursbehandling, og skolen levede dermed kun i cirka et år i Pontoppidansgade, hvor Designskolen tidligere hørte hjemme.

Skolen var drevet af Palle Jønsson, som tidligere har været involveret i en række andre friskoler i samarbejde med sin kone Bente Jønsson. Mariaskolen blev anmeldt til Undervisningsministeriet i 2013. Her søgte man om tilskud til at drive skole for 12 elever, og virksomheden er registreret i CVR-registeret 1. september 2013. 

Skolen var dog allerede i gang i 2012, fortæller tidligere leder Dennis Hansen, som arbejdede ulønnet for skolen fra 2012 til 2013.

Han mener, at årsagen til at Mariaskolens ikke var levedygtig, skal findes hos Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen, som hurtigt var opmærksomme på skolen og kom på tilsynsbesøg efter klager fra forældre.
- Tilsynet skrev en kritisk rapport allerede inden, vi nåede at ansætte lærere, og mens Palle og Bente selv underviste eleverne. Det betød, at tilskuddene blev holdt tilbage, og det gjorde det svært at komme rigtigt i gang, fortæller Dennis Hansen.

 

Foto: STEVEN PUETZER

Falsters Kristne Friskole Mariaskolen levede i kort tid.

Offentliggjort Sidst opdateret