Kronprinsessen besøger Lolland
Foto: Benjamin Nørskov
Benjamin Nørskov
HKH Kronprinsesse Mary gæster torsdag 20. april Lolland, når hun besøger Svanevig Hospice i Bandholm.
Kronprinsessen er inviteret på besøg af Hospiceforum Danmark, der er en landsforening dannet af hospicestøtteforeninger i hele landet.
- Vi vil gerne fortælle hende, om det arbejde vi laver. Kronprinsessen har altid været meget human i det arbejde, hun gør. Derfor føler vi, at hun er den helt rette at invitere, fortæller hospicechef på Svanevig Hospice, Birgitte Bülow til Folketidende.
Birgitte Bülow sidder også i bestyrelsen i Hospiceforum Danmark, og fortæller at kronprinsessen fik flere hospices at vælge imellem. Hoffet har herefter meddelt, at kronprinsessen har valgt at gæste det lollandske hospice torsdag 20. april mellem klokken 15 og 16.
I den time, besøget varer, skal kronprinsessen se hele hospicet.
- Vi vil fortælle kronprinsessen, hvad vi laver, hvordan dagligdagen er, og så skal hun møde en patient, en pårørende, en sygeplejerske og en frivillig, fortæller Birgitte Bülow.
Hospicets patienter og pårørende er blevet orienteret om besøget, så de, der har lyst, kan hilse på kronprinsessen, mens de, der har brug for fred, kan få det.
- Det er jo ikke alle patienter og pårørende, der har lyst til at se sig selv i tv eller bladene. Det skal også respekteres, siger Birgitte Bülow.
Der bliver også tid til en snak med bestyrelsen i Hospiceforum Danmark, der vil fortælle kronprinsessen om oplysningsarbejdet, om at udvikle den frivillige indsats på landets hospices, og om at kæmpe for at få tilstrækkelige hospicepladser til at dække behovet. Kronprinsessen har tidligere besøgt Anker Fjord hospice i forbindelse med indvielsen, og ved jubilæet for det første hospice i Vestdanmark, Sct. Maria Hospice. Men det er første gang, hun besøger det lollandske hospice.
- Vi glæder os meget til besøget og til at fortælle kronprinsessen om vores arbejde, siger hospicechefen.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde