Kulturarv går tabt
Foto: TV2 Øst
TV2 Øst
Vandmasser oversvømmer arkæologiske udgravninger på Lolland.
Vigtig kulturarv og forståelse for fortiden går tabt på grund af store mængder regn. Regnen oversvømmer flere arkæologiske udgravninger på Lolland og sætter arkæologerne under pres.
Det oplyser Bjørnar Måge, der er museumsinspektør hos Museum Lolland-Falster, til TV2 ØST.
Vandmasserne fra den seneste periode med mange regnbyger fylder arkæologernes store udgravninger, som var det badebassiner, og mudderet hænger fast som blyklodser om gummistøvlerne. Det skaber svære arbejdsforhold for arkæologerne fra Museum Lolland-Falster, som i stedet for at fokusere på selve udgravningsarbejdet må bruge tiden på at fjerne regnvand ved hjælp af pumper og spande.
- Vi bruger 10 til 15 procent af vores tid på at fjerne vand, før vi kan gå i gang med at grave. Den tid kunne vi have brugt på at grave efter stolpehuller eller andre fortidslevn, siger Bjørnar Måge til TV2 ØST og fortsætter:
- Det betyder, at vi skal være meget skarpe i vores prioriteringer i forhold til at få dokumenteret alle de væsentlige fortidsminder. Det betyder selvfølgelig også, at nogle af de mere skrøbelige fortidsminder i jorden som stolpehuller kan være svære at opdage, fordi overfladen simpelthen er for mudret.
Ved Fuglebjerg på Sydsjælland fandt arkæologer fra Museum Sydøstdanmark for nylig spor fra en 40 meter lang hal fra jernalderen. Men også her bliver arkæologerne udfordret af vandmasserne fra oven.
- Når det hele bliver pjasket til med slagregn, så forsvinder nuancerne, som vi kigger efter, og så kan vi i teorien og sikkert også i praksis komme til at overse ting, når vi er ude i udgravningerne, siger Kristoffer B. Pedersen, kulturarvschef hos Museum Sydøstdanmark til TV2 ØST.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned