Kulturministeren besøger Maribo

Skolernes gymnastik har, præcis som al anden undervisning, ændret sig drastisk, siden der for 200 år siden blev indført undervisningspligt i Danmark. I dag får Marianne Jelved (B) mulighed for at se, hvor meget der er sket, når hun besøger Frilandsmuseet i Maribo.

Kulturministeren er på Lolland for at møde Kulturtjenesten, der er et samarbejde mellem Lolland, Guldborgsund og Vordingborg kommuner. Kulturtjenesten formidler og understøtter udviklingen af børne- og ungekulturtilbud til, med og for børn og unge i de tre kommuner.

På Frilandsmuseet vil Marianne Jelved opleve flere af de kulturtilbud, som børnene kan møde gennem Kulturtjenesten. Det er blandt andet en gymnastiktime anno 1814, med Anne Elmer fra Museum Lolland-Falster til at svinge taktstokken.

Foto: ADRIAN JOACHIM

Marianne Jelved kommer til Lolland i dag for blandt andet at følge en gymnastiktime anno 1814.

Offentliggjort Sidst opdateret