KUNDER KAN IGEN BETALE MED KORT
Sydbank, Jyske Bank og Sparekassen Sjælland-Fyn havde lørdag tekniske problemer. Søndag er de løst.
Kunder i bankerne Jyske Bank, Nordjyske Bank, Sparekassen Sjælland-Fyn og Sydbank kan igen bruge betalingskort samt logge på net- og mobilbank.
Det oplyser bankerne på deres hjemmesider og på Facebook søndag formiddag.
Lørdag meddelte bankerne, at net- og mobilbanker var ustabile. Samtidig var der udfordringer med kortbetalinger.
Ifølge Sparekassen Sjælland-Fyn var der tale om en teknisk fejl.
- Problemerne er nu løst, og du kan derfor igen bruge dine løsninger, skriver banken på sin hjemmeside søndag klokken 09.45.
Samme melding lyder fra Sydbank i en opdatering på Facebook søndag klokken 09.40.
- Net- og mobilbank samt kortbetaling kører stabilt igen. Vi beklager endnu engang det bøvl, I har oplevet i løbet af i går (lørdag, red.), skriver Sydbank.
Det fremgår ikke, præcis hvad de tekniske fejl består i.
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker