Kvæstet skovarbejder i bedring

Foto: Claus Hansen, arkivfoto

En uheldig skovarbejder var i sidste uge udsat for en voldsom ulykke.

Offentliggjort Sidst opdateret

Den 38-årige skovarbejder, der i sidste uge var udsat for en arbejdsulykke sidste onsdag på Nykøbingvej ved Radsted, er i bedring.

- Han har fået amputeret det ene ben helt og det andet til midt på låret. Men han overlever og har det efter omstændighederne godt, siger Arne Holdensen, Lokalpolitiet i Nykøbing, der har været i forbindelse med Rigshospitalet.

Efter ulykken blev den 38-årige fløjet dertil.