Kvinder på LF opfordres til at få gratis HPV-vaccine
Foto: POLFOTO
POLFOTO
Alt for mange unge kvinder på Lolland Falster er ikke vaccineret for livmoderhalskræft, og de opfordres derfor til at få det gjort, mens det er gratis.
Omkring 80 procent af unge kvinder i både Lolland og Guldborgsund kommuner født mellem 1985 og 1992 er ikke blevet vaccineret med vaccinen HPV mod livmoderhalskræft.
De skal skynde sig at tage mod tilbuddet, siger projektchef Iben Holten fra Kræftens Bekæmpelse, som fortæller, at specielt i landets ydrekommuner kniber det med at få de unge kvinder til lade sig vaccinere.
- Vi kan se at netop i kommuner, hvor den sociale status er mindst, er der også færre, som er vaccineret. Og netop i gruppen af kvinder med lav uddannelse og lav indkomst er hyppigheden størst for livmoderhalskræft. Det er vigtigt, ikke bare for de unge kvinder men for hele befolkningen, at de bliver vaccineret, for at undgå smittefaren for anlægget til livmoderhalskræft, siger Iben Holten.
Det er kun indtil udgangen af næste år, at det er gratis for de unge kvinder at blive vaccineret. Vaccinationen kræver tre gange indsprøjtning over et halvt år, så derfor skal de unge i gang nu, fortæller Iben Holten.
Man kan blive vaccineret hos egen læge. Men også flere firmaer sørger for en fælles vaccinationsdag for kvinderne, ligesom der i mange Matas forretninger og hos FitnessWorld tilbydes vaccination.
Seneste artikler
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub