Kystdirektoratet afviser klager om digeskat
Det er digerne ud mod Nakskov Fjord ved blandt andet Lindelse, husejere i Nakskov nu skal betale. Foto: Jan Knudsen
Jan Knudsen
Det er helt i orden, at flere husejere skal betale til dige.
Der er ikke sket noget forkert i forbindelse med, at Lolland Kommune har udvidet kredsen af bidragydere til Branderslev-Sandby Digelag.
To husejere i de nyere kvarterer i Nakskovs nordlige udkant har gennem en årrække forsøgte at undgå, at de fremover skal betale bidrag - såkaldt digeskat - til digerne ud mod Nakskov Fjord.
Husejerne mener ikke, at digerne overhovedet beskytter deres huse mod oversvømmelse, og mener heller ikke man har lovhjemmel til at udvide kredsen af bidragydere i forhold til det oprindelige.
Men Kystdirektoratet afviser klagen, og fra 1. januar 2016 skal de berørte parcelhuse bidrage til digerne.
En af klagerne, Peter Bek Jensen, oplyser dog, at man ikke slutter sagen her, men vil bede Folketingets ombudsmand se på den.
Det gjorde ombudsmanden i øvrigt allerede i 2012, hvor både han og Transportministeriet nåede frem til, at kommunen i 2010 havde hjemmel til at ændre partsfordelingen og udvide kredsen af bidragydere.
Ifølge Kystdirektoratet er det rigtigt, at digerne ikke sikrer husene ved en såkaldt tusindårshændelse, det vil sige en stormflod der statistisk set kun indtræffer en gang på 1.000 år. Men de sikrer mod en hundredeårshændelse, og som medlemmer af digelaget kan husejerne selv være med til at bestemme, om det er nok.
Kystdirektoratet mener ikke, at det i Kystbeskyttelsesloven fra 1874 har været tanken, at der i et digelag skulle være et stationært antal bidragsydere.
Læs mere om sagen i mandagens Folketidende
Klik her for at læse Folketidende på PC
Klik her for at læse via en mobil enhed
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned