Kystkulturcenter kan kuldsejle
Arkivfoto Foto: Jan Knudsen
Jan Knudsen
Kystkulturcenter har dårlig økonomi og ingen fond.
Planerne om at opføre et stort oplevelsescenter i Nakskov omkring kystkultur bliver måske ikke til noget.
Lolland Kommunes økonomiudvalg skal i morgen drøfte, om Lolland Kystkulturcenter skal have overdraget Plutteøen ved Nakskov Havn til formålet - og om kommunen vil yde driftsstøtte.
Kystkulturcenteret foreslår, at kommunen til gengæld for driftsstøtten får et maleri af dronning Margrethe, malet af en af centrets kinesiske forbindelser, kunstneren Hart Hao.
Kostprisen for maleriet udgør 250.000 kroner, vurderer kystkulturcenteret, og maleriet kan kommunen så give til kongehuset i anledning af en mulig royal visit i forbindelse med Nakskovs 750-års jubilæum.
Lolland Kommune har i 2011 støttet med 450.000 kroner, der skulle bruges til at stifte en erhvervsdrivende fond bag projektet og til at udarbejde en virksomhedsplan. Fonden er ikke realiseret, og det halter med virksomhedsplanen og økonomien.
Desuden er der nu også planer om et hotel i tilknytning til centret. Men ifølge kommunalfuldmagtreglerne er hotelvirksomhed et af de områder, som en kommune ikke må støtte.
En anden hurdle er, at fjernvarmekunder betaler for at have det gamle halmvarmeværk stående, som centret skulle rykke ind i.
Du kan læse mere om det kæntrende kystkulturcenter i tirsdagens udgave af Folketidende.
Klik her for at læse Folketidende på PC
Klik her for at læse via en mobil enhed
Seneste artikler
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse på dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet