Lægen har lov til at nægte abort
Foto: Anders Knudsen
Anders Knudsen
Region Sjælland bekræfter, at læge Sven Frederick Østerhus har lov til at afvise at hjælpe kvinder, der ønsker en abort.
Når den kommende praktiserende læge i Maribo Sven Frederick Østerhus åbner sin praksis i Suhrsgade i Maribo, vil det ikke blive muligt for kvindelige patienter at få en henvisning til en abort. Lægen er medlem af Faderhuset og stor modstander af abort.
- Han er i sin gode ret til, at nægte at skrive en henvisning, fortæller sundhedsfaglig chef i Region Sjælland overlæge Preben Cramon, der har ansvaret for godkendelse af uddannelse til speciallæger i almen medicin.
- I Regionen skal vi sikre, at en praktiserende læge, som nedsætter sig som læge har en speciallægeautorisation i almen medicin fra Sundhedsstyrelsen og dermed har de kompetencer der skal til, for at udøve almen praksis. Det har vi sikret i dette her tilfælde. Vi skal ikke forholde os til personen religiøse habitus. Det er et personligt anliggende, siger Preben Cramon.
Sven Frederick Østerhus åbner klinik i Maribo 1. december. Samtidig vil han hver lørdag holde åbent i en klinik i Bandholm. Her ønsker han også at åbne et akuthus med skadestue, røntgenfaciliteter og mulighed for akutte indlæggelser og har søgt om lov til dette hos Region Sjælland.
Sven Frederick Østerhus er også tilknyttet Region Sjælland som vagtlæge.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned