Læger foreslår at sløjfe vagtlæge
Foto: Anders Knudsen
Anders Knudsen
Vagtlægeordningen på Vestlolland er truet.
Det kan snart være slut med at gå til lægevagten i blandt andet Nakskov.
- Det er ret banalt. Vi er simpelthen for få læger til at dække de vagter, der skal dækkes i vagtlægeordningen i hele Region Sjælland. Derfor ser vi på andre muligheder, som blandt andet indebærer lukning af vagtlægeordningen i Nakskov, siger Ulrik Hesislev, formand for de Praktiserende Lægers Organisation, PLO, i Region Sjælland.
Han understreger, at det er af nød og ikke af lyst, at han nu foreslår lukning af vagtlægeordningen i flere byer i regionen.
- Det vil betyde, at patienter, der kan transportere sig selv til en konsultation hos lægevagten, fremover vil skulle køre til Nykøbing. Der vil fortsat være en kørende vagtlæge, som vil konsultere patienter, der ikke kan transportere sig selv. Der vil også stadig være mulighed for telefoniske konsultationer, fortæller Ulrik Hesislev.
Han erkender, at det vil betyde en serviceforringelse for borgerne på Vestlolland.
- Men der er typisk tale om patienter med ondt et sted. Alt livstruende vil fortsat blive varetaget af 112, slår han fast.
Lollands Borgmester kalder det en katastrofe – Læs mere om det i lørdagens Folketidende, hvor du også kan læse artiklen ”Lægemangel truer lægevagtordning i flere områder i Region Sjælland”
Klik her for at læse Folketidende på PC
Klik her for at læse via en mobil enhed
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde