Længere vej til teoriprøve
Foto: Anders Knudsen
Anders Knudsen
Lokale køreskoleelever risikerer at få rigtig langt til teoriprøver.
Rigspolitiet planlægger at skære kraftigt ned på antallet af steder, man kan gå til en teoriprøve, når man skal have et kørekort. Endnu er der ikke sat navn på, hvilke byer der skal vinke farvel til prøvesteder, men Nykøbing er i farezonen.
I dag kan man gå til teoriprøve i Nakskov, Nykøbing, Vordingborg, Næstved og Slagelse, og Preben Albers, der er formand for Lolland-Falster Kørelærerforening, har hørt rygter om, at kun to af stederne skal bestå. Nærmere bestemt Nakskov og Vordingborg.
- For politiet er det åbenbart et stort problem, at en prøvesagkyndig skal køre de måske 25-35 kilometer til et prøvested. Det er jo nemmere for politiet, at kørelæreren kører med alle seks-syv elever til et prøvested, bemærker han og bebuder, at kørelærerne vil kæmpe imod lukningerne.
Folketingsmedlem og viceborgmester i Lolland Kommune Henrik Høegh (V) ryster også på hovedet af politiets plan.
- Det er ikke acceptabelt. At flytte en sagkyndig til en dags arbejde må være samfundsøkonomisk bedre end at flytte syv unge, der går glip af en dags uddannelse, fastslår han.
Læs mere om sagen i mandagens udgave af Folketidende
Klik her for at læse Folketidende på PC
Klik her for at læse via en mobil enhed
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie