Lærere savner tid til at forberede undervisningen
Lærerne presses til det yderste, og det betyder dårligere undervisning, siger Henrik Hanse Foto: Anders Knudsen
Anders Knudsen
Vi har ikke tid nok til at forberede undervisningen, svarer ni ud ti lærere fra Guldborgsund Kommune i undersøgelse.
Folkeskolelærerne har i stigende grad svært ved at finde tid til at forberede sig til det, de egentligt er ansat til: At undervise.
I Guldborgsund er det langt fra usædvanligt, at lærere underviser i mellem 25 og 30 undervisningstimer, det svarer til 22,5 klokketimer, hver uge.
- Det svinger fra skole til skole, men det er i det leje, vi snakker. Jeg kender eksempler på lærere, der underviser i 30 lektioner hver uge. Det er altså mange, siger Henrik Hansen, formand for Lolland-Falsters Lærerforening.
Et lignende tal melder Brian Brodersen, lokal skolelederformand, om.
- Nu har jeg lige siddet med planen for Nysted Skole for næste skoleår. Der skal lærerne undervise i 26-28 lektioner om ugen, og i år det ikke meget anderledes. Ud fra det, jeg hører, er der ikke usædvanlige i forhold til andre skoler, siger han.
Antallet af undervisningstimer er steget de senere år, og det stjæler tid fra forberedelsen, lyder det fra Henrik Hansen og Brian Brodersen. De er enige om, at det skader kvaliteten af undervisningen og gør jobbet som folkeskolelærer mere stressende og mindre attraktivt.
Danmarks Lærerforening offentliggjorde forleden en undersøgelse, hvor 16.000 medlemmer har svaret på, om de oplever at have tilstrækkelig tid til at forberede undervisningen.
På landsplan svarede 82 procent af lærerne nej til spørgsmålet. I Guldborgsund kommune har 154 lærere svaret. 86 procent svarede nej. Det gjorde kun 46 procent, da undersøgelsen blev gennemført i 2013.
Læs meget mere om sagen i lørdagens udgave af Folketidende.
Klik her for at læse Folketidende på PC
Klik her for at læse via en mobil enhed
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde