Lærere vil have suspenderet fyringer
Foto: Flemming Karlsen
Flemming Karlsen
Formanden for Lolland-Falsters Lærerforening, Henrik Hansen, mener, at Guldborgsund Kommune bør suspendere fyringsrunde.
Hvis ikke lockouten var startet tirsdag efter påske, ville lærerne i Guldborgsunds skoler været mødt op til en prikkerunde.
- Nu har kommunen sparet mange penge, da de lockoutramte lærere ikke har fået løn i de knap fire uger, konflikten har varet. De penge burde kommunen bruge på at suspendere fyringerne, bevare lærerne i systemet og genoprette og yde en ekstra indsats inden inklusionen, siger formanden for Lolland-Falsters Lærerforening, Henrik Hansen.
- Lærerene i Guldborgsund Kommune, som ligesom alle andre lærere, har været gennem et psykisk pres i forbindelse med lockouten, er yderligere presset af, at de ved, der ligger navngivet fyresedler, når de vender tilbage til skolerne mandag.
I sidste uge mødte lærere og Lolland-Falster Lærerforening med Byrådsgruppen i Guldborgsund kommune, hvor man blandt andet spurgte borgmester John Brædder, hvordan ledelsen i kommunen ville motivere lærerne til at komme tilbage til arbejdet på en ordentlig måde.
- Det fik vi ikke noget helt klar svar på, siger Henrik Hansen.
Lærerne glæder sig til at vende tilbage til arbejdet, men glæder sig ikke til uvisheden om, hvem der starter med at modtage en fyreseddel.
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde