Landbrugsafgift kan koste tusindvis af jobs: Lollik står klar med løsning
Henrik Høegh har løsningen klar. Arkivfoto: Ingrid Riis
Ingrid Riis
Det forventes, at den kommende CO2-afgift på landbruget vil koste op mod 3.000 arbejdspladser. Men ifølge det mangeårige, lollandske folketingsmedlem Henrik Høegh ligger en løsning og venter lige rundt om hjørnet.
Ifølge et notat fra Økonomiministeriet kan den kommende CO2-afgift på landbruget, der er en del af trepartsaftalen, have kostet op mod 3.000 arbejdspladser i 2035, når man kigger på både landbrug og følgeerhverv som slagterier og mejerier.
Nu viser beregninger, at en anden spiller på markedet kan samle de tabte arbejdspladser op.
Det er beregninger, Biogas Danmark har foretaget på baggrund af en analyse fra Damvad Analytics, som har analyseret beskæftigelsen i netop biogasbranchen.
Læs også: 400.000 tons biomasse: Stort anlæg på vej til Lolland-Falster
De viser, at antallet af fuldtidsstillinger i branchen og følgeerhverv vil stige fra de nuværende 3.000 til 6.000 personer inden 2035 - altså hvis biogasproduktionen udbygges til at behandle hovedparten af husdyrgødningen og andre restprodukter fra landbruget.
Udvikling af landdistrikter
Lollandske Henrik Høegh, der har en fortid som folketingsmedlem, minister og viceborgmester i Lolland Kommune for Venstre, besidder nu formandskabet i Biogas Danmark.
Han ser stor værdi i biogasbranchen for Lolland-Falster og andre landdistrikter.
– Der er tale om faste, nye, grønne job, der kan sikre udvikling af vores landdistrikter. Denne beskæftigelse kan blive endnu højere, hvis biogasanlæggene i fremtiden også udnytter deres biogene CO2 til udvikling af grønne power-to-x-brændstoffer og synergieffekten mellem biogas og pyrolyseteknologi, siger Henrik Høegh i en pressemeddelelse.
I forvejen forventes det, at skovrejsning vil give 1.000 nye arbejdspladser.
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker