Landsbyer vilde med at søge penge
Foto: Arkivfoto: Palle Nevad Frandsen
Arkivfoto: Palle Nevad Frandsen
Lolland er fyldt med ildsjæle. Kommunen har modtaget 62 ansøgninger. 21 har fået støtte fra landsbypuljen.
Lolland Kommunes nye landsbypulje, hvor landsbyer kan søge penge til nye projekter, er nærmest druknet i succés.
Efter en lidt stille start i 2013, hvor kommunen måtte ud og efterlyse ansøgninger, er det i år virkelig gået op for de lokale ildsjæle, at der muligvis er støttekroner at hente.
Kommunen har modtaget 62 ansøgninger. Landsbyerne har søgt støtte til forskønnelse, sociale samlingspunkter, sheltere, arrangementer, tryksager, legepladser og renoveringer.
I alt er der søgt om støtte for over to millioner kroner, og med blot 800.000 kroner i puljen, skulle fritids- og kulturudvalget træffe nogle svære valg.
- Det var ikke overraskende, at vi endte i den situation, for vi ved, at Lolland har et væld af foreninger med masser af gode ideer til at gøre kommunen til et bedre sted at bo og besøge, siger udvalgsformand Heino Knudsen (A).
21 projekter spredt i hele kommunen har fået støtte. Så 41 projekter må gå andre veje for at få deres drømmeprojekt til at flyve.
Læs mere i onsdagens udgave af Folketidende.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde