Langt fra at ophæve afbrændingsforbud
Sådan så bålet ud sidste år i Maribo. I år bliver det sandsynligvis uden ilden. Foto: Anders Knudsen, arkivfoto
Anders Knudsen, arkivfoto
Båltalen bliver uden bål, hvis vejrudsigten holder. Der er nemlig tørke og ingen dispensationer til bål.
- Som situationen er lige nu, er vi langt fra at kunne ophæve afbrændingsforbuddet. Sådan lyder vurderingen fra chef i operativ afdeling i Lolland-Falsters Brandvæsen, Bjarne Noer Larsen.
Ordene kommer efter en weekend, hvor der ellers har været flere skyer end sol, og hvor regnen for første gang denne sommer er faldet for alvor. Men det er ikke nok:
- Der er faldet lidt vand i weekenden, men med den vind og varme vi har, så fordamper der 2-5 millimeter vand om dagen fra jorden. Og jeg tror næsten, at det er mere end der faldt, fortæller Bjarne Noer Larsen.
Dermed har Sankt Hans bålene lange udsigter, lige nu altså.
- Jeg skal understrege, at vi løbende vurderer situationen ud fra DMIs tørkeindeks og vejrudsigter, og vi kigger på dem flere gange om dagen. Lige så snart det er forsvarligt, ophæver vi forbuddet men ikke før, forklarer Bjarne Noer Larsen.
Danske Beredskaber meldte i forbindelse med afbrændingsforbuddet ud, at der i forbindelse med Sankt Hans kunne komme dispensationer til større begivenheder på tale. Men det har ingen arrangementer fået på Lolland eller Falster.
- Nej jeg har ikke hørt om nogen dispensationer hernede, og det ville jeg hvis der var nogen, fortæller Bjarne Noer Larsen.
- Hvis vejret fortsætter, som det er nu, med lidt vand eller skiftende vejr, så har det lange udsigter at ophæve forbuddet, afslutter Bjarne Noer Larsen.
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker