LF-elever vil råbe fjerne politikere op
Foto: Anders Knudsen
Anders Knudsen
Til demonstration mod besparelser i København.
Torsdag morgen kørte 40 elever og to lærere med bus fra Produktionsskolen Multicenter Syd til Christiansborg Slotsplads. Her skal eleverne demonstrere mod de nedskæringer i skoleydelsen som det er blevet foreslået i næste års finanslov.
- Jeg synes, at det er noget rigtig øv, at regeringen bare sådan piller ved noget, som de ikke rigtig ved noget om, lyder det fra Sarah Gjern Schneider, der er elevrådsformand på Produktionsskolen Multicenter Syd i Sundby.
Og selv om hverken Sarah Gjern Schneider eller de andre nuværende elever bliver ramt af nedskæringerne, som kun vil gælde for nye elever, der begynder fra 1. januar, så har hun og kammeraterne alligevel lavet bannere og er klar til at møde elever fra 39 andre produktionsskoler - så de i fællesskab kan råbe politikerne op om deres utilfredshed med satsændringerne.
- Jeg kan lige klare mig med den nuværende sats, men med nedskæringerne, vil de nye elever da slet ikke kunne betale noget, lyder det fra elevrådsformanden, der var den første til at række hånden op, da det blev foreslået at eleverne skulle med til demonstration.
- Når man oplever sådan noget her, så føler man sig mindre værd, end man egentlig er. Der er ingen fornuft i det, og jeg bliver ked af det, siger hun.
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker