Københavnere spiser dobbelt så meget take away som jyder, mens indbyggere i Slagelse spiser 10 gange så meget junk som folk i Kolding.
Sådan lyder nogle af konklusionerne i en ny undersøgelse blandt 9150 danskere og 800 restauranter fordelt over hele landet, som take away-tjenesten Hungry.dk har lavet.
- Nogle af de større provinsbyer ser ud til at have en anden adfærd og en større kærlighed til mad ud af huset. I Slagelse og Nykøbing-Falster har man et langt større forbrug sammenlignet med Jylland, siger Rune Risom, direktør for Hungry.dk til dagens.dk.
Faktisk mæsker folk i Slagelse sig så meget i junk-food, at byen spiser dobbelt så meget take away som i Frederikshavn og 10 gange så meget som for eksempel Kolding og Helsingør.
Samme undersøgelse viser også, at indbyggerne i hovedstaden køber næsten dobbelt så meget take away som jyderne målt på køb per indbygger det sidste år. Den typiske forbruger er mellem 25 og 34 år og mand. Hans favoritmiddag består af enten Hawaii-pizza eller burgere med ost, som er det, pizza- og grillbarerne oftest sender ud af huset, når vi bestiller mad.
Annonce
Det overrasker ikke livsstilsekspert og strategisk direktør i Envision, Anne Glad. - Det er efterhånden blevet en overskudshandling at have tid til at lave mad. Det er noget, man skal tage sig tid til i familierne. Og når vi så bestiller mad, er vi vilde med de hurtige kalorier, siger hun til dagens.dk.
Til gengæld synes livsstilseksperten, det er overraskende, at Slagelse napper landets førsteplads, når det kommer til flest ordrebestillinger. - Hele Vestsjælland har været hårdt ramt af finanskrisen. Det lyder måske mærkeligt, at det kan være en forklaring, men når der ikke er overskud i familien, kan det være, man hopper til de nemme alternativer, fortæller Anne Glad til dagens.dk. Hun uddyber, at vi i de senere år har taget take away-bestillinger på nettet til os, så vi i stigende grad finder en mobil eller laptop frem i stedet for telefonrøret, når vi bestiller pizzaer og burgere med ost.
Skrevet af Anders Reinholdt og Ninna Andreasen.
Disse pizzaer er vi mest vilde med:
1. Hawaii 2. Margherita 3. Pepperoni 4. Vesuvio 5. Indbagt Calzone 6. Kebab og salat 7. Capricciosa 8. Roma 9. Kebab 10. Indbagt med spaghetti
Fakta:
Her bliver der bestilt mest take away: 1. Slagelse 2. Nykøbing Falster 3. Næstved 4. Frederikshavn 5. København 6. Vordingborg 7. Odense 8. Nakskov 9. Nyborg 10. Korsør
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned