Tre idrætsklubber på Lolland-Falster står 19. juni bag et helt nyt motionsløb på Sydhavsøerne. Løbet er en holdstafet, hvor især firmahold kan få lov at både dyste og have det sjovt.
Løbet, som har fået navnet “Sydhavsstafetten”, er inspireret af DHL-stafetten, der hvert år samler over 100.000 deltagere fra hele landet.
Start og mål er på det ny atletikstadion i Maribo, men ruten tager løberne ind gennem byen og ud på de naturskønne stier langs Maribosøerne. Både private og firmaer er velkomne, og flere har allerede tilmeldt sig.
Stafetten afvikles som et samarbejde mellem Nakskov Idrætsmærkeforening, Maribo Gymnastikforening og Guldborgsundløberne. De tre foreninger er blevet bakket op af lokale samarbejdspartnere, der blandt andet har været med til at sikre elektronisk tidtagningsudstyr. På den måde får alle fire deltagere på holdet en personlig tid.
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker