LF lærerforening samler tropper til onsdag
Foto: Anders Knudsen
Anders Knudsen
Danmarks Lærerforening Lolland-Falster har lejet busser til de 200 demonstranter, der skal med til fagbevægelsens landsdækkende demonstration i København.
Under parolen ”Lærerne er de første – hvem bliver de næste?” vil Danmarks Lærerforening og store dele af den øvrige fagbevægelse i morgen eftermiddag demonstrere i København, Aarhus, Odense og Aalborg.
Hos Danmarks Lærerforening Lolland-Falster er man også klar til kamp og har arrangeret busser til København til de indtil videre 200 tilmeldte demonstranter fra Lolland-Falster, oplyser formand for Danmarks Lærerforening Lolland-Falster, Henrik Hansen.
- Vi tager til Christiansborg Slotsplads på onsdag og demonstrerer sammen med en lang række andre undervisningsorganisationer, og det gør vi selvfølgelig, fordi vi vil bevare retten for at lave aftaler. Vi vil bevare den danske model og have ret til at lave arbejdstidsaftaler, siger Henrik Hansen.
Ifølge Henrik Hansen er der mange andre fagorganisationer, der støtter demonstrationen for eksempel med støtteerklæringer blandt andet FOA, BUPL, HK Kommunal, 3F, Dansk Socialrådgiverforbund og Politiforbundet.
- Hovedparolen er ”Lærerne er de første - hvem bliver de næste?” og i den forbindelse skal det siges, at der er rigtig mange andre organisationer, som støtter det her, også andre offentlige ansatte. Der er rigtig mange fagforbund, som nu kan se, at det her er et grundlæggende angreb på den danske model, siger han.
Danmarks Lærerforening Lolland-Falster vil hente de tilmeldte demonstranter i Nakskov, Maribo, Sakskøbing, Nykøbing og på to motorvejsparkeringspladser onsdag eftermiddag.
Selve demonstrationerne starter klokken 17.
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde