Hverken ledelse, elever eller personalet på Social- og Sundhedsskolen i Nykøbing har noget godt at sige om den lockout, der rammer skolen 2. april på grund af sammenbruddet i overenskomstforhandlingerne mellem lærerne, kommunerne og staten.
Her skulle cirka 50 elever have begyndt på deres afsluttende eksamener 3. april - dagen efter lockouten træder i kraft. Nu bliver eksamerne aflyst, for omkring 80 procent af underviserene, er lockoutet.
- Det er en meget uvis og frustrerende situation at stå i. Her er elever, som står med faste job og vikariater, som de skal begynde i snart. Det kan de ikke, hvis de ikke har deres afsluttende eksamen, siger elevrådsformand Katrine Andersen og tilføjer:
- Og så er der alle os andre, der går glip af vigtig undervisning, som vi skal bruge i vores videre forløb. Jeg håber virkelig, at lockouten hurtigt går over igen.
Det synspunkt deler direktør på skolen, Jeppe Rosengaard Poulsen, til fulde. Han har cirka 10 undervisere tilbage under lockouten, og har opgivet at tilbyde undervisning fra 2. april.
- Cirka 50 af vores undervisere er lockoutet, og vi har ikke andre muligheder end at aflyse både eksamener og undervisning. Jeg er ked af, at det går ud over elevernes uddannelse, når målet nu faktisk er at gøre uddannelserne bedre. Jeg håber på en kort konflikt, slår han fast.
Seneste artikler
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker