Lokal ædedolk blev nummer tre ved DM
Robert Olsen. Foto: Flemming Keith Karlsen, arkivfoto
Flemming Keith Karlsen, arkivfoto
Mand fra Lolland sluttede i top-tre ved DM i hotdogspisning i Aalborg.
Fredag aften blev DM i hotdogspisning gnasket i gang på Honnørkajen i Aalborg, og endnu engang var der lollandsk deltagelse i form af sidste års nummer to, Robert Olsen fra Maribo.
Bookmakerne havde Olsen som stærkeste udfordrer til sidste års vinder, Michael Berg Larsen, bedre kendt som "Galhalsen".
Men i år blev de erfarne ædedolke overhalet indenom af en debutant, Martin Munkholm, der løb med sejren med 35 fortærede hotdogs på et kvarter. Galhalsen havde ædt lige så mange, så det måtte afgøres på målfoto.
Robert Olsen blev treer med 31 hotdogs, selv om han i kvalifikationen havde spist flest hotdogs, da han gumlede 20 i sig hos Torvegrillen i Maribo.
Han fik et rejsegavekort på 5.000 kroner og et formentlig ømt maveskind ud af sine anstrengelser på Honnørkajen.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned