Lokal biskop afslår nyt homo vielsesritual
Foto: Anders Knudsen
Anders Knudsen
Kirkeminister Manu Sareen (R) roser det ny vielsesritual for bøsser og lesbiske, som otte af ti biskopper afleverede til ham mandag.
Det har længe været kendt, at den lokale biskop for Lolland-Falster stift Steen Skovsgaard absolut ikke er tilhænger af, bøsser og lesbiske skulle kunne blive viet i folkekirken.
Han har derfor sammen med sin kollega fra Helsingør ikke deltaget i udformningen af vielsesritualet.
- Jeg vil anbefale præsterne at gøre som jeg og ikke anvende ritualet. Men det er klart, at de skal følge deres egen samvittighed, siger Steen Skovsgaard til Politiken.
Den lokale biskop vil heller ikke hjælpe de lokale præster i forbindelse med det nye vielsesritual.
-Som biskop hverken kan eller vil jeg vejlede mine præster i at bruge ritualet. Derfor har jeg lavet den aftale med min domprovst, der går ind for ritualet, at præster, der ønsker at anvende det, kan få vejledning fra ham, hvis de har behov for det. Så på den måde forsøger jeg at løse det i god ro og orden, siger Steen Skovsgaard til Politiken.
De øvrige otte biskopper i landet afleverede deres fælles forslag til det nye ritual til kirkeministeren.
Det bliver frivilligt for de enkelte præster om de vil vie homoseksuelle i de kirke, hvor de fungerer som præster. Fra på fredag kan homoseksuelle blive viet i de danske kirker.
I stedet for ægtemand og ægtehustru, som kendes fra vielsesritualet mellem en kvinde og en mand, vil præsterne blot bruge ordet ægtefælle.
Seneste artikler
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker