Alvorlige skader, en kamp for statsborgerskab, en alvorlig skulderskade med en lang genoptræning og en misset kvalifikation til OL. Men Turpal Bisultanov kom med til Paris i 11. time på et afbud og vendte hjem til Nykøbing med en bronzemedalje.
Det har lørdag aften sikret den lokale bryder Toyotas "Intet er umuligt"-pris ved det store sportsgalla "Sport 24" i Boxen i Herning.
Prisen gives til en elite atlet/para-atlet, som har trodset alle odds, har gjort det umulige og har kæmpet ekstraordinært hårdt og vedholdende for at nå (tilbage til) store resultater i årets løb.
Helt konkret har han vundet prisen for den bronzemedalje, han tilkæmpede sig ved OL i Paris efter et langt forløb af den ene udfordring efter den anden.
Turpal Bisultanov blev fejret af flere hundrede mennesker, da han i sommer vendte hjem fra OL i Paris med en bronzemedalje. Foto: Poul HansenPoul Hansen
Inden prisen blev uddelt, stillede hans egen bror og hans klubkammerater og venner sig op i et og fortalte, hvordan han har inspireret dem. Det var også storebror Rajbek Bisultanov, der kunne fortælle ham, at han havde vundet prisen.
- Det handler om at drømme stort og hårdt arbejde for at kunne overvinde de største udfordringer. Den pris er ikke kun min. Den er en hyldest til mine trænere, mit team, sponsorer, min familie og de venner, der har troet på mig hele vejen igennem. Det minder os om, om at vi kan kæmpe os igennem modgang og gøre det, der kan virke umuligt.
- Jeg er stolt over blot at være normineret til denne pris, da de andre norminerede atleter i kategorien bestemt har kæmpet lige så hårdt som mig for at nå deres resultater i 2024, har han forinden udtalt.
Udover Turpal Bisiltanov var den afgående taekwondoatlet Lisa Kjær og cykelrytteren Julie Leth nomineret.
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker