Lokal busrute bliver en del af nyt koncept
Pressefoto: Vikingbus
.
Bus 800, der kører mellem Nykøbing og Odense via Tårs Færgehavn, bliver en del af Fleet-koncept.
Busselskabet Vikingbus' nye nationale koncept "Fleet" kommer nu også til Lolland og Falster. Det sker 1. juli, når Fleet overtager rute 800, som kører mellem Nykøbing og Odense via Tårs Færgehavn og Langelandsfærgen.
Ruten har i flere år været drevet af det lokale busselskab John's Bus, som siden december 2021 har været en del af Vikingbus. Formålet med at gøre Rute 800 til en del af Fleet er ifølge en pressemeddelelse fra Vikingbus at give passagererne bedre busforbindelser til Jylland og Sjælland via Odense.
I første omgang bliver der to daglige afgange til og fra Lolland og Falster alle ugens dage med undtagelse af lørdag, hvor der kun bliver en daglig afgang.
- Vi har haft rigtig mange henvendelser fra potentielle kunder på Lolland-Falster, Langeland og Tåsinge, som ønsker at komme videre ud i Danmark. Og det ønske vil vi selvfølgelig gerne imødekomme, og dermed så vi samtidig en klar synergi i at lægge Rute 800 ind under det eksisterende Fleet-koncept for at yde vores kunder en endnu bedre service.
- Vores kommende kunder efterspørger fleksibilitet, kvalitet og skarpe priser. Alt det kommer vi til at give dem, og derudover tilbyder vi en moderne rejseoplevelse, der tager udgangspunkt i behovet for bedre busforbindelser fra Lolland-Falster til en fornuftig pris, også for pensionister og studerende, siger Vikingbus' administrerende direktør Thomas Wandahl i pressemeddelelsen.
Ifølge samme pressemeddelelse adskiller Fleet-konceptet sig fra eksempelvis almindelig rutekørsel ved, at busselskabet tilbyder pladsgaranti for kunder, der tilmelder sig en given afgang mindst 24 timer i forvejen. Derved kan man tilpasse bus-udbuddet til efterspørgslen, så man undgår overfyldte busser, eller at store busser kører næsten tomme rundt.
Udover Nykøbing og Tårs Færgehavn bliver der ifølge Vikingbus' hjemmeside stoppesteder i følgende lokale byer: Sakskøbing, Maribo og Nakskov.
Seneste artikler
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker