Lokal fabrik vil producere plantefars
Arkivfoto
Mill Foods udvider med ny produktion og stifter nyt selskab.
Mill Foods - kendt især for sine økologiske morgenmads-produkter - får nu en ny produktion på fabrikken: I et nystiftet selskab med en norsk partner skal man fremstille og sælge plantefars baseret på ærter.
- Vi har arbejdet intenst med forberedelserne og tilrettelæggelsen. Jeg er glad for, at der nu er grønt lys hele vejen for produktionen, som vi venter os ganske meget af, fastslår Dan Jensen, direktør på Nakskov Mill Foods.
Virksomheden, der er ejet af Kohberg-koncernen, har i de seneste år præsteret solide resultater og overskud - efter at man tidligere havde en periode med anstrengt økonomi.
En målrettet satsning på blandt andet økologiske produkter til eksport har givet resultater.
De gode økonomiske takter vil ifølge Dan Jensen også være at finde i det regnskab, som offentliggøres om nogle måneder.
- Men det er afgørende at være på forkant og se på, hvor vi kan finde nye produktioner, som passer ind i vores fabrik og i den profil, vi i øvrigt har med “grønne”, sunde produkter. Vi klarer os absolut fint også internationalt med vores morgenmadsprodukter. Men vi må også erkende, at netop de traditionelle morgenmadsprodukter som cornflakes og lignende ikke er et marked i vækst i øjeblikket. Forbrugerne spiser i udbredt grad andre morgenmads-tilbud også. Derfor har vi med fuld opbakning fra vores ejere satset på dette nye område, forklarer Dan Jensen.
Læs meget mere om produktion af plantefars, i torsdagens Folketidende.
KLIK her for at læse Folketidende på PC
Klik her for at læse via en mobil enhed
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde