Lokal hæder til danmarksmesterskaberne
Med præmien fulgte også et kontantbeløb for de to lokale prismodtagere. Billedecollage: Fotos: Noah Thilemann & SkillsDanmark
Billedecollage: Fotos: Celf
To studerende fra Celfs uddannelser på Lolland og Falster fik hæder med fra det netop overståede DM i Skills.
Dyrskuepladsen i Roskilde lagde i den forgange uge arealer til det prestigefyldte DM i Skills, hvor unge, der er i gang med en erhvervsuddannelse, kæmper mod hinanden indenfor deres fag og for at vise, hvad de har lært, og hvor gode de er til netop deres fagområde.
Og der var lokal hæder i forbindelse med afviklingen på Midtsjælland, idet de to Celf-studerende håndværkerne Martin Sørensen, der er vvs-elev, og el-eleven Kristoffer Mod begge vandt BFA Bygge og Anlægs Arbejdsmiljøpris 2024.
Udover et diplom modtog de begge 2.500 kroner fra PensionDanmark.
- Vi er utroligt stolte af Kristoffer og Martin. Under konkurrencen har de begge udvist en eksemplarisk indsats for at sikre et sikkert arbejdsmiljø under deres præstationer. Deres omhyggelige tilgang til arbejdet, kombineret med deres evne til at identificere og håndtere potentielle risici, har gjort dem til fortjente modtagere af denne pris, siger Claus Pedersen, uddannelseschef på Celf.
19-årige Martin er vvs-energi elev og i lære hos Havnsø Blinkilde Blik & VVS ApS.
23-årige Kristoffer er elektrikerelev og i lære hos Multi Tech A/S.
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde