Lokal indflydelse på nye skilte
Knuthenborg er en af de attraktioner, som allerede er med på de brune skilte ved motorvejen. Nu skal flere have chancen. Foto: Jan Knudsen
Jan Knudsen
Kirsten Sydendal fra Fejø får en finger med i spillet, når nye skilte om turistattraktioner og seværdigheder sættes op her i regionen.
Flere turistattraktioner og seværdigheder skal have mulighed for at skilte ved motorveje. Men hvem?
Den afgørelse er nu lagt ud til et regionalt udvalg, som får til opgave at afgøre, hvem der skal skal have lov til at sætte et af de brune turismeskilte op.
Da man for år tilbage begyndte at sætte skiltene op, medførte det øjeblikkelig diskussion om, hvem der skal have lov.
Nu har transport- og bygningsminister Hans Christian Schmidt besluttet, at der skal flere brune skilte op. Og samtidig at han eller ministeriet ikke skal være dommere i dysten om tilladelserne.
Afgørelserne bliver lagt ud regionalt. Her i regionen bliver det med forhenværende folketingsmedlem Flemming Damgaard Larsen (V), nuværende medlem af byårdet i Lejre, som formand. Øvrige medlemmer er Henning Jensen (S), pensioneret borgmester i Næstved, Karsten Lorentzen, DF, byrådsmedlem i Roskilde - og endelig Kirsten Sydendal fra Fejø. Kendt blandt andet for at være en af stifterne af ”Lolland-Falster Lovestorm”.
- Jeg er glad for, at de fire har sagt ja. De råder hver især over store kompetencer og supplerer hinanden fint, så jeg venter, at de vil træffe kyndige valg af de seværdigheder, der skal have turistskilte op, siger Hans Christian Schmidt.
Som baggrund for beslutningen om at få flere skilte op henviser han blandt andet til en undersøgelse, Vejdirektoratet har foretaget blandt turister. Her melder otte ud af 10, at de synes, de brune skilte er en god ide. Det samme mener de lokale turismeorganisationer.
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker