Lokal kioskejer efterlyser lottovinder

En heldig lottovinder går muligvis rundt i Nykøbing eller omegn, helt uden at vide det. For snart to måneder siden blev der nemlig vundet en præmie på over 130.000 kroner i Citykiosken, men ejeren af vinderkuponen har endnu ikke meldt sig.

Gert Nielsen har ofte oplevet, at småbeløb ikke er blevet hentet, men det er første gang, at en så stor lottogevinst står uden ejermand fra Citykiosken. Han gætter på, at køberen har været i Nykøbing på sommerferie og senere har glemt alt om kuponen.
- Det håber jeg ikke, for jeg vil jo gerne have, at det er en af de lokale, der har vundet, siger han.

Indtil videre har han forsøgt at finde den heldige vinder ved at sætte en efterlysning op i kioskens vindue.

Foto: Polfoto (arkiv)

Offentliggjort Sidst opdateret