Lokal landmand tørster efter regn
John Nielsen frygter - ligesom alle andre inden for landbrug og fødevarer - at 2018 gentager sig. Foto: Anders Knudsen
Anders Knudsen
John Nielsen håber på regn meget snart, men understreger samtidig, at Lolland-Falsters jord og afgrøder er blandt de bedste i landet.
- Vi har 500 hektarer, så det er klart, vi er meget påvirkede af det og har meget på spil de næste uger, siger den lokale landmand, John Nielsen, der både har en grisefarm og dyrker planteavl lige uden for Nykøbing.
Han er en af de mange landmænd, der for tiden krydser fingre for, at tørken ikke fortsætter. Men det er et spinkelt håb, eftersom DMI spår, at tørken blot vil tage til. Og det er slemt, når man blot har to uger, før det er for sent for regnen at for alvor hjælpe marker og afgrøder.
- Det er jo en kæmpe udfordring i hele landet. Heldigvis har vi den gode jord, mange gange kan et tørt år give et fornuftigt år, men den store frygt er jo, at det bliver som i 2018, siger John Nielsen.
I 2018 havde Danmark et rekordår for tørke, som man ikke havde set i 99 år.
Det er ekstremt
John Nielsen er især opmærksom på, hvordan markerne ser ud disse dage.
- Vi har en del sukkerroer sidste år, der lavede kæmpe udfordringer. Men de kan tåle varmen, mens andre afgrøder er ved at blive brændt af, og det er ikke det, vi ser her normalt, siger han.
Det er nemlig usædvanligt, at "pletter" allerede viser sig nu, og det er noget, der giver landmanden årsag til bekymring.
- Jeg vil ikke male fanden på væggen, for hvis vi får vand inden for to uger, så går det. Det er ekstremt, at de viser sig nu, siger han.
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker