Lokal mand fortsat indlagt: Sigtet dødsbilist nægter sig skyldig
Ulykken skete tæt på Farøbroerne. Foto: David Arnholm
David Arnholm
Den 20-årige sigtede mand mindes ikke ulykken godt nok til at kende sig skyldig i uagtsomt manddrab mod lokal kvinde.
Den 20-årige mand, der var involveret i en ulykke, som slog en kvinde fra Lolland-Falster ihjel, er fortsat varetægtsfængslet, mens efterforskningen fortsætter.
Kvindens mand, der også sad i bilen, da ulykken skete på Bogø, er fortsat indlagt.
Flere oplysninger kan ikke gives ud af hensyn til mandens familie.
Næste skridt i retssagen
Helt specifikt mangler en bilinspektørerklæring fortsat, før man kan gå videre med sagen, men den unge mand kigger ind i alvorlige anklager.
Han er sigtet for uagtsomt manddrab, uagtsom legemsbeskadigelse og for kørsel i påvirket tilstand.
Straffen for vanvidskørsel er skærpet i 2023, og strafferammen er sat op med 150%.
Det kan betyde årevis i fængsel, hvis han kendes skyldig.
Nægter sig skyldig
Men den 20-årige mand nægter sig skyldig, kan Folketidende nu berette.
Det gør han af den årsag, at han ikke husker hændelsen godt nok til at kunne bekræfte sin skyld, lyder forsvaret.
Indtil videre er han fortsat varetægtsfængslet indtil 12. september for nu med mulighed for forlængelse.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned