En dødsulykke i forbindelse med et byggeri på Hotel D'Angleterre i København den 22. januar, hvor en 32-årig mand fra Idestrup faldt ned og blev dræbt, udløste i går en større landsdækkende kontrolaktion af Arbejdstilsynet.
- Vi valgte efter ulykken at sætte ekstra fokus på sikkerheden ved arbejde i højden, fortæller tilsynschef i Arbejdsstilsynet Hasse Mortensen.
- Når sådan en tragisk ulykke med dødelig udgang sker, får det forfærdelige konsekvenser for både familie og netværk. Derfor er det vigtigt, at vi endnu engang sætter fokus på sikkerheden i byggeriet. Ikke mindst ved højdearbejde, som vi nu forsøger at lave yderligere forebyggende arbejde omkring, siger Hasse Mortensen.
Den landsdækkende aktion i byggebranchen i går var en opfølgning på en bygge- og anlægsaktion i januar. De byggepladser, hvor der var alvorlige sikkerhedsproblemer ved den seneste aktion, havde Arbejdstilsynet udtaget til et ekstra besøg for at se, om der var kommet styr på sikkerheden.
Og det var der heldigvis på næsten 60 pct. af byggepladserne, forlyder det fra Arbejdstilsynet.
Udover at følge op på de problemer, der blev konstateret ved det tidligere besøg, havde Arbejdstilsynet denne gang særligt fokus på risici for gennemstyrtning ved arbejde i højden.
Endnu er der ikke placeret noget ansvar i forbindelsen med ulykken, hvor den 32-årige mand fra Idestrup omkom.
- Både Københavns Politi og jurister i Arbejdstilsynet arbejder forsat med sagen, siger Hasse Mortensen.
Et er dog sikkert siger han: Firmaet som den dræbte var ansat i, er overordnet ansvarlig for, at sikkerheden ikke blev overholdt.
Den 32-årige mand var i forbindelse med sin ansættelse i firmaet Eriksson Stilladser ved at fjerne nogle trapezplader på taget, som byggepladsen ved Hotel D'Angleterre var overdækket med. I den forbindelse trådte han ud på en plade og faldt igennem og ned på et tag. Den 32-årige havde ikke nogen faldsikringssele på.
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde