Lokal overvægt af udsatte børn og unge

Det er vidt forskelligt, hvor stor en andel udsatte børn og unge der bor i hver enkelt kommune.

De to kommuner på Lolland-Falster topper listen sammen med Vordingborg Kommune.

Der er store geografiske udsving i, hvordan landets kommuner fordeler sig, når det gælder andelen af udsatte børn og unge. Det viser en omfattende rapport fra VIVE (Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd), som har undersøgt danske børn og unges velfærd og trivsel på en lang række velfærdsområder.

Her har forskere opgjort andelen af udsatte børn og unge på kommunebasis. Og billedet er klart.

– Vi ser en tydelig geografisk polarisering af socialt udsatte familier på i Region Sjælland. Her er de koncentreret i Vestsjælland, Sydsjælland (inklusive Lolland-Falster – red) og forstadskommunerne vest for København.
- Omvendt ser vi meget få udsatte familier i de øvrige områder omkring København og i Midtjylland, siger seniorforsker Mai Heide Ottosen, der står bag rapporten.

Kommunerne er inddelt efter en skala fra 0 til 16, hvor 0 er mindst og 16 er mest socialt udsat. Lolland, Guldborgsund og Vordingborg har alle tre 16, som de eneste kommuner i landet.

Indekset er baseret på fire parametre, som er forældres indkomst, tilknytning til arbejdsmarkedet, uddannelse, og om barnet vokser op med en enlig forsørger.

Find alle landets kommuner det interaktive kort KLIK HER

Rapporten ’Børn og unge i Danmark 2018’ er blandt andet baseret på en spørgeskemaundersøgelse blandt 7.697 børn og unge og viser udviklingen i børn og unges trivsel og velfærd de seneste otte år. Den belyser for eksempel deres materielle velfærd, helbred, selvvurderet trivsel, sociale relationer og fritidsliv.

Og netop når det gælder den materielle velfærd, så ser forskerne også en tendens til øget social polarisering:

– Vi ser en række tegn på, at de børnefamilier, der har det svært og har få ressourcer, er mere belastede i dag, end de var for otte år siden. Og vores undersøgelse tyder på, at det ikke kun påvirker børnenes materielle vilkår, men også deres mulighed for eksempelvis at gå til sport eller andre fritidsaktiviteter, siger Mai Heide Ottosen.