Lokal pige har vundet landsdækkende sangdyst

VIDEO: 11-årig pige fra Nykøbing har vundet dansk Frost-konkurrence.

Offentliggjort Sidst opdateret

11-årige Isabel Brogaard Pedersen fra Nykøbing har vundet den landsdækkende sangkonkurrence, der gik ud på at synge den populære sang ”Lad det ske” fra den mindst lige så populære Disney-film ”Frost”. Det skriver bt.dk.

I alt var der indsendt mere end 300 videoer, men det var altså Isabel Brogaard Pedersen, der var den heldige.

Det var Maria Lucia og Kristine Yde, der har lagt stemmer til de to Disney-karakterer Elsa og Anna i ”Frost”, der har været dommere i konkurrence. Og der var ingen tvivl om, at det var Isabel Brogaard Pedersen, der var den rette vinder.

- Hvad er det, der gør, at nogle mennesker har X-faktor? Det der man ikke helt kan sætte en finger på hvad er… Lige præcis dét der ekstra har Isabel. Hun er ganske enkelt en stjerne. Hun var den første video vi så og vi var målløse over hendes åbenlyse talent og klare stemme. Hun laver sangen fuldstændig til sin egen, siger de to dommere til bt.dk.

Isabel Brogaard Pedersen har spillet i klaver i to et halvt år og har sunget siden sommerferien sidste år.

I slutningen af maj skal hun sammen med sin familie en tur til Disneyland Paris, hvor åbningen af Frozen Summer Fun foregår, og hvor hun skal synge sammen med vindere af lignende konkurrencer fra hele Europa.

Torsdag morgen gæstede Isabel Brogaard Pedersen Radio SydhavsØerne, hvor hun sang sin version af ”Lad det ske”.

Du kan se og høre det i videoen herunder: