Lokal rallykører klar til DM

Det nye unge makkerpar i dansk rallysport, 20-årige Marco Gersager fra Rødovre og 22-årige Michele Danielsen fra Nykøbing F. som co-diver, er ved at forberede sig til 1. afdeling af DM ved Wikinger Rallye. Det skete blandt andet forleden med en kørsel på Fyn, hvor deres Opel Corsa 1600 skulle testet. Det var dog ikke været uden udfordringer for det unge makkerpar.

- Der har været meget pres op til testkørslen. Mekanikerne arbejdede på højtryk for at få bilen 100 procent klar. Geardelende til Corsa’en har været i restordre og nåede først hjem fire dage før testkørslen, fortæller Marco Gersager. Med det for nye co-driver skift, blev samarbejdet ligeledes testet igennem ved dette arrangement.

- Der har været meget spænding op til testen og nerverne var også til at mærke, da først vi fik sat os i bilen og var klar til start. Vi faldt hurtigt ind i den rigtige rytme og blev igennem hele dagen ved med at skære af vores prøvetid, hvilket jo uden tvivl er rigtig positivt. Så alt i alt kan vi ikke andet end at være tilfreds med vores præstation ved dette løb, udtaler Michele Danielsen. Samlet hentede de 23 sekunder over de i alt ni gennemkørsler de nåede på Fyn. Og nu skulle alt så være klar til DM-løbet, der allerede står på programmet 22. til 24. marts.

Dermed er sæsonen for alvor skudt i gang for Marco Gersager og Michele Danielsen, der i år vil være deltagende ved seks afdelinger af danmarksmesterskabet i 2WD klassen. Sammen vil de også deltage i to rallysprints i Jylland ved Designa Rally og Fårvang Rallysprint.
 

Den 22 årige Michele Danielsen fra Nykøbing er sammen med sin makker klar til første afdeling af DM, der afvikles i den kommende weekend.

Offentliggjort Sidst opdateret