Lokal travbane igen indstillet til lukning
Foto: Flemming Karlsen, arkivfoto
Flemming Karlsen
OPDATERET: CarCenter Racetrack syd for Nykøbing og Fyns Væddeløbsbane er indstillet til lukning pr. 1. januar.
Travbanen Car-Center Racetrack ved Nykøbing er sammen med Fyns Væddeløbsbane indstillet til lukning. Det blev udfaldet af et møde mellem banechefer og formænd for væddeløbsbanerne i Danmark på et møde i Odense mandag eftermiddag.
Hestesporten får støttekroner af tipsmidlerne, og her er det besluttet at skære 30 millioner af støtten til sporten frem til 2018.
Derfor her man set sig nødsaget til at lukke de to baner. Derudover skal travbanen i Billund fremover kun have åbent om sommeren, hvis det går så galt som skitseret.
- Vi skal lukke 1. januar, hvis ikke politikerne skynder sig at få fundet nogle penge til os, fortæller bestyrelsesformand for CarCenter Racetrack, Erling Clausen.
Ifølge Erling Clausen drejer det sig om 2,5 millioner, som man skal nå at finde inden nytår. Ellers er det slut med hestesport på Falster.
Travbanen har tidligere været truet af lukning, men dengang lykkedes det at redde banen, men Erling Clausen mener, at det ser endnu værre ud denne gang.
- Vi har kniven helt oppe på struben nu. Vi har ikke givet op, men klokken er ved at være fem minutter over tolv, siger han.
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker