Lokal vrede: Nu svarer de igen
Booking.com fastholder, der er tale om en lille gruppe, der ikke har fået deres penge. En facebook-gruppe med over 2000 medlemmer taler dog imod det. Privatfoto
Booking.com
Folketidende har talt med fire lokale overnatningspartnere til Booking.com, der har oplevet alt fra manglende betaling til brudte deadlines fra online-giganten.
Både Skelby Gl. Præstegaard, Købmandsgården, Ezzo Guest House og Marielyst Sleep'n Go mangler summer, der løber op i et trecifret tusindbeløb. Blandt andet havde Skelby Gl. Præstegaard 100.000 ude hos Booking.com.
- Det har stresset mig i den forfatning, at vi nu har lukket ned for alt gennem Booking.com, sagde ejer Bella Hasselund om sagen.
Nu er Booking.com vendt tilbage på den lokale kritik.
- Vi beklager forsinkelsen af betalinger, som nogle af vores overnatningspartnere på det seneste har oplevet. En lille gruppe er blevet uretmæssigt berørt af et igangværende teknisk problem, og vi kan bekræfte, at disse sager er blevet eskaleret, og der arbejdes intensivt på at løse dem.
En Facebook-gruppe er opstået, der hedder "Booking.com are not paying their hosts" de seneste måneder, der med en meget aktiv global skare af værter mener, at der er noget helt galt.
Men online-giganten mener stadig, der er tale om få tilfælde.
- Næsten alle vores overnatningspartnere har modtaget det, der er dem skyldigt efter den planlagte systemvedligeholdelse, dog vedkender vi, at det for nogle har taget længere tid, end det burde have gjort, skriver de i en mail.
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker