Lokale job i nyt byggeri på sygehus
Foto: Grafik: Region Sjælland
Grafik: Region Sjælland
Udvidelse for 232 millioner kroner - LF-firmaer vinder flest opgaver.
Det bliver helt overvejende lokale virksomheder, der med start allerede om nogle uger skal stå for byggeriet af en ny, stor udvidelse på Nykøbing Sygehus.
Det står klart efter licitationen på fagentrepriserne til projektet, der samlet løber op i 232 millioner kroner. Byggeriet har været undervejs et stykke tid, og i sommer aflyste man første licitation, fordi prisoverslaget ikke holdt.
Nu er man klar til at gå i gang med byggeriet, der skal tages i brug i foråret 2018 med blandt andet udvidet akutafdeling og nye rammer for intensivpatienter og hjertepatienter.
- Det har været en lang proces siden prækvalifikationen. Men vi er selvfølgelig glade og stolte over, at vi nu har vundet entrepriserne. Det sikrer job og aktivitet lang tid frem - og som virksomhed rykker vi også en klasse op med håb om at komme med i betragtning på flere større opgaver i fremtiden, siger Bo Jørgensen, direktør i Bo-Hus A/S, Nykøbing, der er stor vinder i licitationen.
Firmaet skal stå for både byggeplads, murer, tømrer, blik, tag og glaslukninger. Samlet over halvdelen af byggebudgettet.
Der er også travlhed forude for eksempelvis installatør-firmaet Enelco A/S, Nykøbing, som skal stå for el og solceller.
Du kan læse mere om de virksomheder, der skal stå for byggerierne, i torsdagens udgave af Folketidende.
Klik her for at læse Folketidende på PC
Klik her for at læse via en mobil enhed
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned