Lokale landmænd vil selv lave biogas
Bestyrelsen for Leverandørforeningen Lolland-Falster Biogas har på et medlemsmøde fået opbakning til at gå videre med planerne om, at de lokale landmænd skal producere egen biogas.
Planerne om, at landmænd på Lolland-Falster selv skal begynde at producere biogas, er kommet et lille skridt nærmere.
På et netop afholdt medlemsmøde fik bestyrelsen i Leverandørforeningen Lolland-Falster Biogas fuld opbakning fra medlemmerne til at arbejde videre med planerne om, at de lokale landmænd selv etablerer en produktion af biogas.
Det oplyser foreningen i en pressemeddelelse.
- For os landmænd handler det om at holde værdien i værdikæden fra biomasse, næringsstoffer og kulstof på øerne, og hvor de hentes. Det handler også om at skabe mulighed for, at andre værdiskabende aktiviteter kan kobles på anlægget, som for eksempel pyrolyse, som igen vil skabe værdi for området, siger leverandørforeningens formand Boye Tambour i pressemeddelelsen.
For godt tre måneder siden opsagde selskabet Nature Energy samarbejdet med foreningen, og siden da har bestyrelsen arbejdet på flere modeller for at oprette et landmandskontrolleret biogasselskab.
- Når vi skal omstille vores bedrifter til klimamålsætningen, fordrer det, at Lolland-Falsters landmænd bakker op og vil levere samt aftage biomasse gennem dette nyudviklede landmandsejede biogasselskab, som bliver en stor og aktiv del af enhver landbrugsbedrift i vores område, lyder det i pressemeddelelsen.
Og ifølge formand Boye Tambour kan man med opbakningen fra landmændene nu komme videre med at konkretisere planerne.
Læs også: Lokale biogas-forhandlinger brudt sammen
Seneste artikler
Inger fik revet tæppet væk under sig: Så tog hun en beslutning, der ændrede alt
Politiet efterlyser vidner efter vild nat
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker