Lokale roedyrkere vil have begrænset importen af ukrainsk sukker
EU-Kommissær for landbrug Janusz Wojciechowski deler de danske sukkeroedyrkeres bekymring over, at Ukraine kan eksportere fødevarer til EU. Arkivfoto: Roman Vondrous/Ritzau Scanpix
Roman Vondrous/Ritzau Scanpix
Importen af sukker fra Ukraine bør begrænses, mener de danske sukkerroedyrkere.
LOLLAND-FALSTER: - Vi skal huske at glæde os over, at vi har en høj sukkerpris. EU-prisen har ikke været højere i mands minde.
Sådan sagde formand Troels Frandsen, da Danske Sukkerroedyrkere mandag holdt generalforsamling. Men her udtrykte han også bekymring over, at ukrainske sukkerproducenter siden sommeren 2022 frit har kunnet eksportere til EU. Via organisationen Cibe - den europæiske sukkerroedyrker-organisation med kontor i Bruxelles - lobbyer de danske dyrkere mod fri import af ukrainsk sukker.
- Kommer der for meget ukrainsk sukker ind, kan den europæiske sukkerpris hurtigt blive påvirket, og det koster i vores kasser, sagde han på generalforsamlingen, hvor han argumenterede for at få et loft over importen.
Kommer der for meget ukrainsk sukker ind, kan den europæiske sukkerpris hurtigt blive påvirket.
Troels Frandsen, formand, Danske Sukkerroedyrkere
Han uddybede over for Folketidende:
- Jeg siger ikke, at vi ikke skal have det ukrainske sukker, for de er i en svær situation, men vi skal overveje, hvad der går ind og ud, og lige nu kommer der mere ind.
Kommissær ønsker restriktioner
Baggrunden for konflikten er Ruslands invasion af Ukraine. EU markerer sig med en klar opbakning til Ukraine, og i juni 2022 ophævede unionen derfor midlertidigt de restriktioner, der hidtil havde været på import af ukrainske varer.
Det har blandt andet betydet, at ukrainske landbrugsvarer er kommet til salg i EU, og det gælder også ukrainsk sukker.
Men det huer altså ikke Danske Sukkerroedyrkere, og de står ikke alene med deres modstand. Ikke mindst i Polen har landmænd nemlig været bekymret over importen fra Ukraine, fordi landbrugsprodukterne derfra har presset priserne ned.
EU’s landbrugskommissær, Janusz Wojciechowski - der i øvrigt er polak - har også efterlyst restriktioner på importen af fjerkræ og sukker. Aftalen om den frie import er dog tidligere blevet forlænget og løber nu indtil 5. juni.
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker