Lokale skoleledere begejstrede for ny aftale

Fredag formiddag præsenterede regeringen sammen med SF og De Radikale den nye finanslov for 2025.

Her kom det blandt andet frem, at der oprettes et forsøg med gratis skolemad. Det er SF og De Radikale, som har fået ordningen om skolemad med i aftalen.

Dog er det ikke alle elever i landet, der kan se frem til at få gratis mad. Ifølge finansminister Nicolai Wammen (S) vil mere end 20.000 børn få skolemad som en del af forsøgsordningen, som folkeskoler såvel som friskoler kan søge om at blive en del af.

Positiv indflydelse

Lokalt er flere skoleledere positivt stemt for forsøget.

På Byskolen i Nakskov vækker det minder om forsøget "Hjernemad", der var i Lolland Kommune for nogle år siden.

- Vi ved, det har en positiv indflydelse for deres læring. Det kræver noget at få hjernen til at fungere, siger Betina Siegvardsen, skoleleder på Byskolen, og fortsætter:

- Vi får i forvejen leveret overskudsmad en gang om ugen, så vi kører stadig med "hjernemad" klokken 9.30 hver dag. Her er der 70 børn, der får mad, siger hun og fortæller, at hun godt kunne finde på at søge om at komme med i forsøget.

Dannelseslæring

Hos Nordbyskolen i Nykøbing mener leder Lars Carlsen også, at det er en rigtig god idé.

- Det sikrer jo, at børn får noget sund mad og noget ordentligt at spise, siger han og fortæller, at der på Nordbyskolen allerede er mulighed for at få en rugbrødsmad eller en skål havregryn, hvis man har glemt madpakken.

Han påpeger, at der generelt er en masse vigtig dannelseslæring i mad.

- Der er dannelse i at spise sammen, købe mad sammen og lave det. Det hele er en stor dannelsesfaktor, og det kan på den måde være en meget samlende faktor, fortæller Lars Carlsen, der ikke er sikker på, om han vil søge om at komme med i forsøget.

Hvad kræver det?

Tilbage i Nakskov på Stormarksskolen kalder skoleleder Thomas Gustafsen forsøget for "rigtig interessant og spændende".

- Mig bekendt har man meget gode erfaringer med gratis skolemad i Sverige, og grundlæggende kan man sige, at det kan være med til at understøtte elevernes læringsforudsætninger, siger han.

Dog er han mere forbeholden end sine skoleleder-kolleger.

- En ting er en aftale, der er spændende. Noget andet er praktikken i det, og hvordan det fungerer. Hvad skal man som skole byde ind med af kapacitet?

- Nu vil jeg gerne blive klogere på det og dykke ned i det, siger Thomas Gustafsen.